Tro på en personlig aktiv gud krydsord

Udtrykket ’personlig tro’ giver derfor også god fras. Nogle vil indvende, at tro pr.

Men en personlig tro forudsætter en personlig Gud

definition er noget personligt, og at ’personlig tro’ derfor er dobbeltkonfekt. inom et større perspektiv er dette måske maximalt enstaka kamp ifall ord.

Betegnelsen ’personlig tro’ besitter været anvendt vilket modsætning til overfladiskhed, vanekristendom, tro uden resultat og egentlig betydning. Når et menneske kom til personlig tro, gik detta måske fra sine forældres alternativt andre forbilleders tro alternativt fra ureflekterede vaner alternativt tom tradition til enstaka selvstændig oplevelse og erkendelse af, at Gud og Hans mening besitter tillsammans med netop mig at gøre.

Tro er ett personlig, tillidsfuld relation.

Tro er fast tillid, siges detta inom Bibelen (Hebr. 11). Luther betoner dette: ’Tro er enstaka levende, dristig tillid til Guds nåde’. han kalder også troen ett vielsesring og siger, at ’troen forener også sjælen tillsammans med Kristus likt ett brud tillsammans med sin brudgom’.

Troen er altså ett personlig relation. dock enstaka relation besitter nødvendigvis to poler.

Der må være et personligt ’du’ inom den anden ende. Et personligt forhold forudsætter ett individ at forholde sig til.

Om troens relation äger C. S. Lewis sagt: ’Det, han [Gud] lægger vægt vid, er, at oss er skabninger af enstaka bestemt slags alternativt standard – den slags skabninger, såsom han oprindelig havde til hensigt at gøre os til – skabninger, likt står inom et særligt forhold til Ham selv’.

I megen moderne og postmoderne tale og tænkning ifall Gud, er der imidlertid markante tendenser til at gøre Gud fjern og upersonlig.

For at forme tanken om hvad "Gud" er, kan du læse i Bibelen

han bliver inom stedet et mening, et begreb, ett betegnelse for detta anderledes, detta uforståelige og uforklarlige. denne bliver synonym tillsammans med tilværelsens stjernestunder, tillsammans med den menneskelige eksistens’ dybder, tillsammans med kærlighed og hengivenhed mellem mennesker, tillsammans med følelsen af fras og perspektiv.

Tendensen til at skubbe Gud ud vid afstand äger enstaka lang historie.

vid et tidspunkt blev detta til, at Gud er vilket ett urmager, der äger skabt verden og sat dens ur inom gang, dock inom øvrigt ikke er ett sektion af verden alternativt enkeltmenneskers dagligdag. han blev underlagt ett slags corona-vilkår: han måtte blive vid afstand og fik maske vid, därför hans mening blev utydelige og hans ansigtsudtryk vanskelige at aflæse.

Senere teologer besitter mere alternativt mindre eksplicit talt angående Gud vilket fjern og upersonlig.

Gud er blevet til ett værens-grund, til tilværelsens fundament, til eksistensens dybeste indhold, mens Gud liksom ett personlig virkelighed fortoner sig og mister kontur og relevans.

Bliver man stående inom dette billede af Gud likt ett magt – værens-magt, kærlighedens magt alternativt lignende - havner man for let og for hurtigt inom et upersonligt og inom sidste ende diffust og irrelevant billede af Gud.

Troen vid Gud liksom talende, lyttende, handlende og personlig virkelighed svækkes og opløses inom sproglige finurligheder og tankemæssige tåger og glider gradvist ud inom periferien alternativt helt ud af synsfeltet.

Men enstaka personlig tro forudsætter enstaka personlig Gud. Et begreb, enstaka tänkesätt, enstaka tilværelsesforklaring kunna være interessant og meningsfyldt.

dock den er vanskelig alternativt direkte umulig at have enstaka personlig relation til.

Hvor förmå man møde den? Hvordan kunna man lytte til den alternativt modtage noget fra den? kunna man bede til den?

Ad den vej når man frem til et punkt, hvor detta hele smuldrer mellem fingrene, og resultatet bliver enstaka upersonlig tro vid enstaka fjern og upersonlig Gud.

dock er Gud ikke helt nær vilket levende og personlig, bliver denne til sidst helt borte

Og därför bliver detta jul. inom skal finde et ungar, svøbt og liggende inom ett krybbe, lyder meldingen. Et konkret, ægte, levende små människor tillsammans med hud og kalufs, tillsammans sult og tørst, tillsammans hænder og fødder, tillsammans med begyndende smil og masser af gråd, tillsammans ånd, sjæl og legeme.

Att tro på en personlig Gud hjälper oss att förstå oss själva, men det är framför allt en inbjudan till att söka kontakt med den Gud som ser, hör och talar

han er Kristus, Herren, lyder det.

Dette lille menneske tillsammans synlige træk og bittesmå lemmer er altså samtidig Herren tillsammans med stort H. detta lader sig ikke rumme inom enstaka menneske-tanke. vid ett måde er detta også for godt og for stort til at være sandt. dock sandt er detta alligevel. Og dette lille unge er detta største, der er sket vid jorden.

For her er Gud!

Helt nær og helt personlig. vid et bestemt historisk tidspunkt ligger denne her vid et konkret geografisk sted vid vores mark for at have förbindelse og fællesskab tillsammans netop os.

Og detta skete. detta gjorde detta faktisk: detta skete. For her er mere end legender og legender. Her er historiske begivenheder tillsammans med ægte, personlige mennesker.

I dem dage skete detta – da Kvirinius plats statholder, og kejser Augustus befalede at holde folketælling.

detta foregår ikke inom et tidløs eventyr-univers, dock inom den faktiske verdens historie.

Den fjerne Gud er kommet nær.

Der er et mylder af guder og overnaturlige væsener, knyttet primært til en forestilling om frugtbarhed, fred og rigdom

Den usynlige Gud er blevet märkbart og vil høres og ses. oss kunne ikke komme til Ham. idag kommer han til os. Mange gange inom historien havde han talt og kommunikeret tillsammans mennesker – dock för tillfället er han her selv såsom inte någonsin før.

Forskellige religioner förmå tale ifall, at guder kunna komme forklædt såsom menneske – tillsammans udseende likt menneske, dock uden egentlig at være detta.

Altså enstaka slags skuespil.

Men barnet inom krybben er ikke skuespil. för tillfället kommer himlens og jordens skaber og bliver menneske sålunda helt og konkret, at dem skarpeste teologiske tænkere må bruge dem maximalt indviklede formuleringer for at sætte mening vid detta.

Bibelen påberåber sig at fortælle, hvem denne Gud er

Inkarnationens beneath og mysterium er umuligt at titta til bunds inom. Samtidig er detta dog både enkelt og sandt: Her er Gud selv såsom et ægte menneske.

Dermed er tæppet trukket væk beneath afstanden, beneath detta diffuse, symbolske og abstrakte. Her er der rettet et grundskud mod billedet af Gud vilket upersonlig.

For her er Gud helt personlig. Og sådan er denne kommet, fordi intet mindre er nok.

Det er sådan, likt Gud og mand, han skal tale Guds mening og gøre sine tegn og undere, leve og lide, dø og opstå og fare til himmels.

detta er kun sådan, denne kunna ofre sig vid korset og sprænge graven

Hans liv, død og opstandelse skal være mere end tidløse symboler alternativt etiske eksempler. dem skal foregå vid konkrete steder og tidspunkter, fordi detta er konkrete, personlige mennesker denne vil inom förbindelse tillsammans med – og være frelser for.

Denne personlige Gud är kapabel den personlige tro favne og hage sig fast inom, inklusive alt detta, såsom forstanden ikke kunna fatte og forstå.

At tro på Gud er en overbevisning om at der er nogen derude - en kraft i universet, kilden til det gode

Ja, personlig tro er netop, at denne personligt kommer helt nær – helt ind inom et konkret menneskes inderste, hvor han är kapabel ’blive trolig udi okänt hjerte svøbt’.

Denne personlige Gud opsøger mennesker og kommer også til stede inom og tillsammans sit mening og sine sakramenter. Formodentlig kunne detta blotte øje ikke titta därför meget af den guddommelige herlighed ved detta lille unge inom krybben.

detta plats enstaka åbenbaring, hvor meget samtidig fanns skjult. Sådan förmå detta blotte øje heller ikke titta megen herlighed ved tre håndfulde vand alternativt ved et stykke brød og ett tår alkoholhaltig.

Troen på Gud som talende, lyttende, handlende og personlig virkelighed svækkes og opløses i sproglige finurligheder og tankemæssige tåger og glider gradvist ud i periferien eller helt ud af synsfeltet

dock sandt er detta alligevel: Her er han: Kristus, Herren.

Derfor er detta også helt konkret og personligt ham, oss møder og lytter til, når oss fejrer gudstjeneste. Der er der mere vid spil end interessante tolkninger og inspirerende tanker ifall Gud. Da er han selv til stede – liksom talende, lyttende, handlende. Da er prædikenen faktisk Hans mening.

Da handler denne faktisk inom sakramenterne. Da lytter han faktisk til bønnen og lovsangen.

Som enstaka lovsang formulerer det: Lover Herren han er nær, når oss sjunge, når oss bede, samles inom Hans navn oss her, er denne midt blandt os til stede. (DDS ,1).

När Bibeln säger att vi är Guds avbild betyder det just att vi är personer, liksom Gud

For Gud er kommet nær. Helt personligt. Og troen må favne Ham. Helt personligt.

Kristian S. Larsen, leder for KSBB (FBBs danske søsterbevegelse)